Der er mange måder at samle sin kalechestof eller båddug, når man syr kanter på cockpittelt, sprayhood, bimini, windbreakers og meget andet til båden. Der er også flere måder at beskytte kanterne på. På denne side kan du læse om de forskellige metoder til kantsyning eller kantbånd. Med kantbånd kan man bruge en anden farve end stoffet for at skabe en spændende stil, kontrast eller dit eget unikke design. På dette link kan du se en oversigt over de kantbånd sejlerkits tilbyder

 

Enkel fold

Nem at lave. Den afskårne kant fremstår noget rå, og er ikke så pæn. Kræver at materialet ikke kan trevle f.eks. ved at forsegle det med en hot-knife.

Tegningen viser hvordan kalechestoffet er foldet og hvor syningen er lagt

 

Dobbelt fold

God kantforstækning. Nem at lave (især ved brug af dobbeltklæbende tape) og har pæne afslutninger. Lukker kanten inde så den ikke trevler.

3 lag stof er god til islåning af sejlringe 

Tegningen viser hvordan kalechestoffet er foldet to gange og hvor to syninger er lagt.

 

Kantbånd

Enkelt kantbånd med vævede kanter der ikke behøver ombukning (f.eks. Sunbrella kantbånd) sys over materialets rå kant. Sunbrella kantbådn er ca 20 mm bredt og er vævet på en måde så det folder nemt over kanten. Kantbåndets kant er i sig selv vævet så den ikke trevler, men enderne skal brændes for at forsejle dem mod optrevling. Den er bred nok til at tage 4 lag. 

Tegningen viser hvordan kalechestoffet er beskyttet af centerfold kantbånd f.eks. Sunbrella

 

Dobbelt kantbånd

Kantbånd med ombukkede kanter sys over materialets rå kant. Kan laves af udskårne strimler af samme materiale som hoveddelen. Man kan selv bestemme bredden, som typisk vil være omkring 35 mm. Der kan sagtens lægges en syning mere yderst på kanten.

Tegningen viser hvordan kalechestoffet er beskyttet af dobbeltfoldet kantbånd