Disse HANDELSBETINGELSER fortæller, hvad der gælder ved dit køb hos Sejlerkits (cvr 35267905)

BESTILLING:

Når du bestiller varer på sejlerkits.dk får du en bekræftelse på bestillingen, en faktura, og status på din bestilling undervejs – alt sammen på e-mail.

Metervarer i de mest populære farver ligger som regel på lager, og ellers købes der hjem til den specifikke opgave. Mindre varer er som regel altid på lager. Sejlerkits produceres sædvanligvis efter ordre og har en leveringstid på op til 14 dage.

Låneværktøj fungerer ved, at du køber værktøjet til den oplyste pris. Bemærk, at værktøjet har været udlånt tidligere  Du har mulighed for at sende værktøjet tilbage efter endt brug og få nogle af pengene tilbage. Du betaler selv fragten. I beskrivelsen ved hvert produkt kan du se, hvordan det udregnes. Du er naturligvis velkommen til at beholde værktøjet. Hvis værktøjet bærer præg af usædvanlig slid eller misbrug risikerer du at tilbagebetalingen bliver mindre  Låneværktøj findes i begrænsede mængder. 

Alle priser er inkl. moms.

Det er ikke nødvendigt at oprette en konto for at bestille, men det er praktisk, hvis du senere vil vende tilbage og købe mere, og det tror vi du gør.

Ordrer og aftaler kan kun indgåes på dansk.

Når du har lagt en ordre på webshoppen vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse. Denne ordrebekræftelse bekræfter, at vi har modtaget din ordre som et tilbud om køb af de bestilte varer til den oplyste pris og i henhold til disse handelsbetingelser.

Mister du din ordrebekræftelse kan du altid få en kopi ved at skrive til kundeservice via sejlerkits.dk. Ordrenummeret står jo typisk på den bortkomne bekræftelse, så kan du ikke oplyse ordrenummeret kan vi nok finde dit navn, bestillingsdato og hvad du har købt.

Du skal være fyldt 18 år for at handle på sejlerkits.dk. 

BETALING:

Du betale med på to måder:

1) Faktura

I forbindelse med ordren modtager du oplysninger om, hvordan du betaler faktureren. Når vi har modtaget betalingen, kan vi gå i gang med at producere din bestilling

2)  Betalingskort

Vi tager imod betalinger med de mest gængse betalingskort herunder Dankort, Visa, Mastercard, Eurocard og MobilePay. Der opkræves intet betalingskortgebyr for betaling.

Når du betaler med kort er du sikret imod misbrug. Du har mulighed for at afvise betalingen, når du modtager din betalingsoversigt, såfremt du mener, at der er tale om misbrug. Du har ingen selvrisiko i forbindelse med eventuelt misbrug af dit betalingskort. Betalingssystemet benytter SSL, som krypterer alle informationer der sendes i forbindelse med transaktionen.

Betalingen trækkes først fra dit kort, når vi fakturerer og afsender ordren. Du får en mail, når det sker. Vi har ret til at trække betalingen med det samme, når der er købt metervarer eller andet der er produceret specifikt til dig.

LEVERING:

Sejlerkits.dk benytter Post Nord til alle forsendelser. I enkelte undtagelser benyttes fragtmand.

Når du bestiller en simpel lagervare på hverdage, vil den næsten altid blive afsendt næste dag. Ved bestilling i weekend og på helligdage afsendes ordren den førstkommende hverdag.

Kits skal først produceres. Den forventede produktionstid er angivet i den beskrivende tekst til kittet.

Der leveres kun til danske adresser. Vælger du levering til pakkeboks, og er din bestilling for stor dertil, fortæller Postnord dig direkte, hvor din pakke er omdirigeret til.

Er en almindelig vare kortvarigt udsolgt optages restordrer på op til 14 dages varighed. Kan en vare efter 14 dage fortsat ikke leveres bliver du kontaktet så vi kan aftale om ordren skal vente yderligere, gennemføres uden den pågældende vare eller skal slettes helt. Uanset hvad forebeholder Sejlerkits sig ret til at hæve handlen i tilfælde af udsolgt eller leverandørsvigt.

Hvis handlen hæves bliver kreditkort-betalingen ikke gennemført, men automatisk slettet. Er ordren forudbetalt via faktura bliver beløbet tilbageført.

FORTRYDELSE:

Du har 14 dages fortrydelsesret fra det tidspunkt du modtager varen. Du må gerne pakke varen ud. Hvis du benytter fortrydelsesretten er det en betingelse, at varen returneres i væsentligt samme stand og mængde, som da du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis varens brug har medført en åbenbar forringelse af varens salgsværdi.

Du kan også fortryde købet ved at nægte modtagelse af varen.

Specialproducerede og andre tilpassede varer der er udskåret, afklippet eller produceret efter dine mål er ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Hvis købet fortrydes skal du selv betale porten for returforsendelse. Returforsendelsen skal adresseres til Sejlerkits’ adresse som står på fakturaen. En kopi af fakturaen skal vedlægges, hvor der er anført “RETUR”. 

Når returvaren er modtaget, og vi har kontrolleret, at varen overholder returbetingelserne, udskrives en kreditnota og fakturaens/den returnerede vares værdi udbetales. Der kan gå op til 10 dage. På forsendelser adresseret til pakkeboks, posthus el.lign og som returneres som uafhentet, vil returfragt svarende til udsendelsesfragtens beløb blive modregnet varernes værdi først. Herefter vil restbeløb blive udbetalt.  

Reklamation:

Der er 2 års reklamationsret på alle varer købt fra Sejlerkits.

Har en vare mangler er det en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af almindelig slid, din fejlagtige brug af produktet eller en skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden rimelig tid efter du har konstateret manglen. Ved berettiget reklamation betaler vi omkostningerne og bytter, krediterer, udbedrer varen eller giver et passende afslag.

Har du en reklamation skal varen tilbagesendes forsvarligt emballeret vedlagt en kopi af original fakturaen samt en beskrivelse af, hvad varen fejler.

I forbindelse med fortrydelse eller reklamation har du ansvaret for, at varen er emballeret således, at der ikke opstår transportskader. I tilfælde af transportskader ved forsendelse til Sejlerkits, bærer afsender ansvaret og det er afsender, der skal reklamere overfor befragteren.

Ordrer til virksomheder er ikke forbrugerkøb men handelskøb. Ordrer til virksomheder er omfattet af 1 års garanti. Regler om fortrydelsesret m.v. gælder ikke for handelskøb foretaget af virksomheder.

Ved levering til virksomhed, men hvor en privatperson faktureres, er der fortsat tale om forbrugerkøb på vores normale betingelser.

KUNDEOPLYSNINGER

Der benyttes cookies på sejlerkits.dk. Der føres også logstatistik, som giver Sejlerkits informationer om, hvorfra vores besøgende kommer, og hvad de kigger på. Logstatistikken har til formål at optimere webstedet og dets funktionalitet.

Som registreret kunde har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

For at foretage køb på Sejlerkits skal du lade dig registrere med navn, adresse og mail-adresse.

Personoplysninger registreres hos Sejlerkits.dk og opbevares udelukkende i form af fakturakopi, ordrekopi og forsendelsesdokumentation i 5 år hvorefter de slettes. Registreringen sker alene med det formål at kunne levere varen til dig, samt at kunne dokumentere, hvad vi har faktureret og hvornår, det er sendt.

Når der indsamles personoplysninger sikrer vi, at det altid sker med dit udtrykkelige samtykke ved godkendelse af disse handelsbetingelser, således at vi ved, at du er informeret om præcist hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Personoplysninger videregives kun til tredjemand, når det er nødvendigt for at fuldføre leveringen af en ordre, og gennemføre betaling.

Dine oplysninger er koblet sammen med ordre- og fakturanummeret. Det er nødvendigt, at du oplyser et af disse, hvis du ønsker at vide, hvilke data, vi har om dig eller dine forsendelser, ordrer, transaktioner m.v.

Vi benytter din mailadresse til kommunikation i forbindelse med igangværende ordrer.

Kun hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsmail benytter vi desuden din mailadresse til udsendelse af disse. Du kan når som helst framelde vores nyhedsmail. Dette gøres ved at trykke på et link i seneste nyhedsmail, ved at framelde dig på vores website eller ved at rette henvendelse til os.

GOD FORNØJELSE

Vi håber, at betingelserne har været nemme at forstå, og byder dig velkommen på Sejlerkits.dk